DTU Bibliotek

I 2012-2013 bliver DTU Bibliotek i Lyngby ombygget og møbleret med nye møbler. De fleste bøger er rykket ud, de studerende er rykket ind.

Ombygningen af DTU Bibliotek i bygning 101 sker i samarbejde med universitetets studerende, der har haft indflydelse på, hvad der skulle ske med lokalerne. DTU Bibliotek indrettes og møbleres, så der er mulighed for både at studere eller at tage en pause på en af de tre etager.

Den centrale gulvplads indtages af en scene til forskellige events. En 12 m2 storskærm kan streame forelæsninger direkte eller andre begivenheder, som finder sted på DTU.

I stueetagen er der endvidere bygget 11 'walls', som er skræddersyede reolsystemer, hvor man kan udstille studenteraktiviteter som Grøn Dyst, Polyteknisk Forening og Venture Cup.

Det er i kælderetagen, at man kan finde bøgerne. Men der er også indrettet til hygge og afslapning med Xbox og Playstation.

Som en del af byggeprojektet blev der åbnet op mellem DTU Bibliotek og Polyteknisk Boghandel.

Læs mere

Læs artiklen 'fra stillerum til informationstorv', DTU Avisen, januar 2013.

Læs artiklen 'Bibliotek version 2.0', DTU Avisen, april 2013.

Se filmen 'Campusliv'

DTU har et unikt studiemiljø, hvor studerende ofte opholder sig på universitetet - også selvom undervisningen er slut.

Kontakt

Nils Møller
Sektionsleder / DGNB-Konsulent Bygninger
CAS
40 97 51 00