Bygning 409: Til Campus Service

Levende testhus i 1:1

Den nye bygning til DTU Campus Service skal samle de mange forskellige arbejdsfunktioner, der driver, vedligeholder og udvikler DTU’s fysiske faciliteter i hele landet. Samtidig skal bygningen fungere som testhus i 1:1 for løsninger inden for fremtidens kontor- og læringsmiljøer. Bygning 409 kommer til at ligge omkranset af de øvrige CAS-afdelinger for Byg, El, Ventilation/VVS og Park og Vej i 4. kvadrant.

Bygning 409 er designet som et imødekommende, åbent glas- og træhus med højeffektive energi glasfacader. Bygningen er opdelt i fire kvadranter omkring et fælles omdrejningspunkt, der giver korte gåafstande, enkel orientering og gennemlyste kontorarealer. Den 2000 m2 store bygning i to etager indeholder kontorer, mødelokaler, fællesarealer.

Det særlige ved bygning 409 er at den, ud over at være et kontorhus for omkring 100 CAS-ansatte, også skal kunne bruges som testfacilitet i 1:1 for afdelingens drifts og udviklingsområder. I nogle dele af bygningen vil konstruktioner og installationer derfor vil være synlige, således at man for eksempel kan teste indeklima og nye lyskilder, afprøve akustiske rumledere og teste armaturer. Alt sammen for at kunne sikre en fremtidig, bæredygtig drift af DTU’s faciliteter.

DTU Campus Service er en facilities management (FM) organisation, der driver, vedligeholder og udvikler alle DTU’s fysiske faciliteter i hele Danmark.

Fakta

  • Byggeperiode: 2014-2015
  • Areal: 2.000 m2
  • Budget: 43,2 mio. kr.
  • Arkitekt: Friis & Moltke
  • Ingeniør: OBH Gruppen
  • Totalentreprise: HHM A/S

Kontakt

Michael Cole
Projektleder
CAS
45 25 13 37