Bygning 220: Bioteknologisk højhus

Bygning 220 er en nyfortolkning af DTU’s længehuse, der kombinerer et superspecialiseret forskningscenter med DTU’s universitetsmiljø.

Den fleksible bygning på 12.500 m2 skal understøtte noget af verdens bedste forskning inden for biobæredygtighed og bliver det nye hjem for DTU Biosustain – Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (CFB). Forskningscentret får en central placering ved siden af det store Life Science & Bioengineering bygningskompleks i 2. kvadrant, og vil indeholde højt avancerede forskningslaboratorier til bioteknologisk forskning foruden møde- og kontorfaciliteter samt fællesarealer for DTU. Med seks etager bliver det den højeste bygning på DTU Lyngby Campus.

Bygningen er designet med et åbent hovedstrøg, høje åbne atrier og sikrede GMO-klasse laboratorier. Laboratorierne fremtidssikres så de nemt kan tilpasses forskningens behov for nye maskiner, nye opdelinger og generelt flow mellem mennesker på tværs af laboratorierne. Døre og gange er gjort ekstra brede, så der er plads til nye robotter og maskiner, der kan holde centret opdateret med den seneste teknologi.

Selvom bygningen er en ren forskningsbygning for DTU Biosustain’s mere end 200 medarbejder, er underetagen fritlagt som et åbent og offentligt indre strøg for studerende og ansatte. Her ligger fællesarealer og kantine for DTU, og man kan gå tørskoet mellem Kemitorvet og Søltoft Plads samtidig med at man kan få et kig til forskningsmiljøet.

Fakta

  • Areal: 12.500 m2
  • Budget: 315 mio. kr.
  • Byggeperiode: 2015-2016
  • Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
  • Ingeniør: MOE Rådgivende Ingeniører
  • Landskab: GHB Landskab
  • Entreprenør: BAM Danmark

Se plancher

Download planche om bygning 220 med tekster og visualiseringer byggeprojektet.

Klik her for download.

Kontakt

Nils Møller
Sektionsleder
CAS
40 97 51 00

Kontakt